• Kom med til fagbevægelsens 1. maj på facebook - Her kan du høre taler, være med til fællessang og opleve store navne som Magtens Korridorere, Pernille Rosendahl, Allan Olsen og Katinka. 

1. maj online: Musik, taler og fællessang for alle

Oprettet: 24.04.2020

I år kan vi ikke mødes i landets parker og fejre 1. maj, som vi plejer. Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer i stedet hele Danmark til en stor digital fejring af dagen, og Malerforbundet er med.

Arbejdernes Internationale Kampdag bliver meget anderledes i år, hvor vi alle skal tage hensyn og holde afstand. Men selvom vi ikke kan mødes i parker og forsamlingshuse, så bliver dagen stadig markeret og fejret - digitalt: 

Når Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tænder op for deres liveshow på facebook fredag den 1. maj er det både med tale fra FH-formand Lizette Risgaard og live-musik fra bl.a. Pernille Rosendahl, Peter Sommer, Allan Olsen, Magtens Korridorer og Katinka.

Eventet hedder ”1. MAJ LIVE. Stærkere sammen – hver for sig” og finder sted kl. 10-11 som en live-begivenhed på facebook. Her får begivenheden sin egen side og vil blive distribueret ud på omkring 100 facebooksider, bl.a. hos fagforbund og lokalsektioner og regioner under FH. Du vil kunne se eventet via Malerforbundets Facebookside.

 

Development: Hjemmesider.dk