• Har du arbejdet og modtaget løn i perioden 1. september til 2019 til 31. august 2020, vil du have indefrosne feriepenge til gode. 

Nu kan du få dine indefrosne feriepenge

Oprettet: 29.09.2020

Fra i dag kan du bestille dine tre ugers indefrosne feriepenge på borger.dk.

For at sætte skub i dansk økonomi kan lønmodtagerne nu få udbetalt tre ud af frem ugers indefrosne feriepenge. Du kan søge fra i dag og frem til 1. december. Pengene vil blive udbetalt inden for syv hverdage.

Hvem kan få feriepengene udbetalt?

Alle, der har haft et arbejde og modtaget løn i perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020, vil have indefrosne feriepenge til gode. Antallet af opsparede feriedage vil afhænge af, hvor meget du har arbejdet i perioden. Du skal betale skat af feriepengene.

Sådan får du dine feriepenge

  • Fra tirsdag den 29. september kan du bede om at få op til tre uger af dine indfrosne feriepenge udbetalt
  • Du skal gå ind via borger.dk/bestilferiemidler
  • Log på med NemID
  • Vælg ansættelsesforhold. Langt de fleste vil være lønmodtagere, men enkelte grupper vil skulle ansøge via en blanket
  • Herefter kan du se, hvor meget du får udbetalt. Beløbet er før skat
  • Bekræft en Tro & Love erklæring
  • Tryk på ”Bestil feriemidler”
  • Du får en kvittering, og pengene vil blive sat ind på din Nem-Konto
  • Efter få dage modtager du et brev med præcis angivelse af, hvor mange penge du får udbetalt, og hvornår pengene udbetales
  • Du skal forvente, at der går op til syv hverdage, fra du beder om pengene, til du får dem udbetalt på din konto

Skal de blive stående?

Det er frivilligt, om du ønsker at få de indefrosne feriepenge udbetalt. Hvis du ikke aktivt går ind og beder om feriepengene inden den 1. december, bliver de udbetalt automatisk, når du når folkepensionsalderen, medmindre du af andre årsager forlader arbejdsmarkedet inden.  

Læs mere her

Development: Hjemmesider.dk