Maleren har dobbelt så høj risiko for nedslidning sammenlignet med juristen

Vrid i ryggen, tunge løft, armene over hovedhøjde og gentagne bevægelser er hver dag med til at belaste malerens krop. Nu fastslår ny undersøgelse, at malerjobbet er det mest fysisk krævende job i Danmark.

Er du malersvend, har du dobbelt så høj risiko som juristen for at ende med en langtidssygemelding som følge af jobbets fysiske belastning.

Det fortæller professor ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lars Andersen. Han står bag et forskningsprojekt, der undersøger alderens betydning for sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred. Herfra udspringer en ny undersøgelse, der via et ergonomisk indeks rangerer forskellige jobtyper ud fra fysiske krav og belastninger. Og jo højere på listen du er, jo højere er risikoen for langtidssygefravær.

Se det fulde indeks her

Maleren ligger øverst på listen og hører sammen med bl.a. blikkenslageren, mureren, tømreren, sosu’en og slagteren til den gruppe med det hårdeste fysiske arbejde. Nederst på listen finder man bl.a. juristen, revisoreren, it-konsulenten og den samfundsvidenskabelige akademiker, der typisk har et meget stillesiddende arbejde.

– Dem, der ligger øverst i indekset, har en meget høj grad af fysiske krav i arbejdet. Vores undersøgelser viser, at de ældre medarbejdere i den røde gruppe har en fordoblet risiko for langtidssygefravær som følge af de fysiske belastninger sammenlignet med den nederste gruppe i indekset, mens dette ikke er tilfældet med de yngre medarbejdere, siger Lars Andersen.

Han tilføjer, at der i undersøgelsen er taget højde for de forskellige livstilsfaktorer.

Risikoen for sygefravær som følge af de fysiske belastninger stiger altså i takt med alderen, forklarer Lars Andersen:

– Kombinationen af et hårdt arbejde og en høj alder giver en højere risiko for sygefravær, fordi vi mister noget muskelstyrke med alderen, og så kan de samme fysiske krav i arbejdet blive meget hårdere for kroppen, forklarer professoren.

Dét stiller uden tvivl spørgsmålstegn til, hvorvidt maleren holder til pensionsalderen. I takt med, at vi generelt lever længere, har politikerne bestemt, at pensionsalderen løbende skal stige. Det er allerede vedtaget, at pensionsalderen stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035.

Ifølge Lars Andersen følger helbredet ikke nødvendigvis med den stigende levealder:

– Der vil givetvis være mange malere, der sagtens vil kunne fortsætte, indtil de når folkepensionsalderen. Men vi kan jo se, at jo hårdere arbejdet er, jo større sandsynlig er der for, at man bliver langtidssyg. Og så vil der være nogle blandt de jobgrupper, der har mange fysiske krav i arbejdet, der falder fra, siger Lars Andersen.

Malerforbundet: Tidligere pension til visse grupper

I Malerforbundet kommer undersøgelsens konklusioner ikke bag på forbundsformand Tonny Olsen:

– Vi er meget bevidste om, at vores medlemmer bliver nedslidt af arbejdet, og mange må dagligt tage smertestillende for at klare arbejdsdagen. Det holder ikke, og derfor ønsker vi, at der sættes ind både over for nedslidningen, hvor vi skal have endnu flere forebyggende tiltag i brug, men også i forhold til den stigende pensionsalder.

Malerforbundet vil hen over sommeren og efteråret arbejde på konkrete løsningsforslag, der skal skåne medlemmerne for den stigende pensionsalder.

– Vi har undersøgt, hvor holdbart det reelt er, at pensionsalderen skal stige. Og ikke overraskende kan vi konstatere, at en stor gruppe med hårdt fysisk arbejde, heriblandt Malerforbundets medlemmer, formentlig ikke holder til pensionsalderen. Derfor mener vi, at en differentieret pensionsalder er bidende nødvendig, siger Tonny Olsen.

Han peger på, at en udvidelse af arne-pensionen kunne være en mulig løsning, og indbyder gerne andre fagforbund med i et samarbejde om en differentieret pensionsordning.

– Arne-pensionen var en vigtigt skridt på vejen mod en mere retfærdig tilbagetrækning, men den er ikke nok. For pensionsalderen stiger jo fortsat. Derfor håber jeg, at andre forbund vil være med til at gøre op med den uretfærdighed og sammen med os kæmpe for en udvidelse af denne ordning, siger Tonny Olsen.

Fakta om indeks

• De fysiske belastninger er målt ud fra et ergonomisk indeks, som kombinerer 7 ergonomiske faktorer (gående/stående arbejde, vrid i ryggen, arbejde med armene over skulderhøjde, gentagent armarbejde, hugsiddende eller knæliggende arbejde, skub/træk, løft/bæring).
• Det ergonomiske indeks er baseret på spørgeskemaer, som omkring 70.000 lønmodtagere har besvaret heriblandt over 100 malere.
• Undersøgelsen er repræsentativ